GULDALDEREN - eliten i kunst og kultur samt bagsiden af medaljen fra krisen og fallitten 1815 til nationalismen, demokratiet og krigen 1848-1850.

Foredraget indledes med PARADOKSET: skønt ulykkerne vælter ind over landet (slaget på Rheden 1801, bombardementet af København og tabet af fkåden 1807, statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814), så blomstrer kunsten og kulturen op. GULDALDERKUNSTEN skildres som borgerlig kunst. Malerne Eckersberg, Købke, Marstrand m fl maler til det rige borgerskab. Digterne (Oehlenschlæger, H. C. Andersen, J. L. Heiberg m fl ) og komponisterne (Weyse, Kuhlau, N. W Gade m fl) henvender sig til det dannede borgerskab. Guldalderen var specifikt et Københavner-fænomen. I byen gik genierne side om side indenfor samme generation: Søren Kierkegaard, Grundtvig, H. C. Andersen og H. C. Ørsted og mange flere.

BAGSIDEN af medaljen belyses ved de sociale forhold i København. Byens fattige udgør ca .90 % af alle indbyggere. De usunde boliger og børnedødeligheden, den udbredte prostitution samt forbrydelse og straf i byens liv skildres. To kendte mønsterbrydere, der fra samfundets bund kæmper sig over på solsiden, belyses indgående.

NATIONALISMEN fører til nationalromantik i kunsten og til krigen 1848-50 og grundloven 1849. Den ny demokratiske ånd når kun at sætte få aftryk i kunsten. Katastrofen 1864 lukker og slikker guldalderen definitivt.

Foredraget ledsages af talrige  og smukke BILLEDER/MALERIER AF GULDALDERMALERNE både hjemme og på rejse - især i Rom. Samt af mindre smuk, men realistisk DOKUMENTATION af den sociale elendighed i København.

Et mindre udvalg af disse billeder kan du se i den næste boks - gå til "Mere"

GULDALDEREN I DANMARK - SAMFUNDET OG KUNSTEN 1800 - 1850.