Grevinde Danner i den mørkeblå brudekjole.
Maleri af David Monies 1850.

Overskrift

LOUISE RASMUSSEN - bedre kendt som GREVINDE DANNER

 

Jeg kommer først ind på hendes liv som Louise Rasmussen fra hun blev født i 1815 til hun blev gift med kong Frederik den 7. i 1850. Hun blev født i et ludfattigt miljø i København. Generelt giver jeg en skildring af hele miljøet i København i guldalderen ca. 1815 til 1870. Både glansbilledet af guldalderen med det blomstrende kulturliv på alle felter. Samt bagsiden af medaljen med boligslum, prostitution og kønssygdomme.

Jeg skildrer den unge Louises liv i 1830erne og 1840erne, en livlig balletpige med stor appetit på livet og de unge mænd, med en fødsel i dølgsmål, med flere elskere og  efterhånden noget blakket ry. I denne forbindelse rejser jeg spørgsmålet:

HVORDAN Louise kommer ud af fattigdommen og slummen i København ? - og hvad er prisen ?

I  det begivenhedsrige år 1848 er kronprins Frederik efter sin fars død blevet udråbt som kong Frederik den 7. Kort tid efter flytter Louise ind på Christiansborg Slot - nu som kongens officielle kæreste. Stor ballade i det borgerlige København over "denne uanstændige dulle fra balletten". Året 1848 er revolutionsåret i Europa. Revolutionen breder sig fra Paris til Berlin, til Kiel og til København. Her kræver de nationalliberale både en ny demokratisk grundlov og  en dansk nationalstat bestående af kongeriget og hertugdømmet Slesvig. De nationalliberale i hertugdømmerne ønsker et frit Slesvig-Holsten ind under Det tyske Forbund. Alt dette fører til3-årskrigen 1848 -1850. I denne forbindelse ser  jeg nærmere på:

HVILKEN  rolle spiller Louise under forhandlingerne omgrundloven ? - og under krigen 1848 - 1850 ?  

Louise bliver 1850 gift med Fredrik den 7. og får titlen Grevinde Danner. Jeg skildrer hendes ægteskab med kongen frem til hans død 1863. Spørgsmålene giver nærmest sig selv:

HVORDAN bliver dette ægteskab mellem den drikfældige monark og den borgerlige kone fra det fattigste København ?

HVORDAN reagerer det borgerlige Danmark på dette ægteskab ?

 

 

Grevinde Danner arver en enorm formue efter kongens død. Det rejser jo spørgsmålet:

HVORDAN forvalter hun denne store arv ?

HVILKET liv får Grevinde Danner som enke inden sin død 1874 ?

HVAD blev der egentlig af hendes søn ?

 

SE BILLEDER FRA FOREDRAGET (et lille udvalg) i NÆSTE BOKS - gå til "Mere"